|
Introduktion:
- Danish-Chinese Business Forum blev etableret i august 2005 af blandt andre virksomhederne Foss, COWI, Novo, Vestas, Deloitte, Mærsk, Carlsberg, Coloplast, Danfoss og Grundfos. Ledernetværket blev etableret med henblik på at styrke de kommercielle bånd mellem Danmark og Kina, og for at skabe en platform for videndeling og erfaringsudveksling angående kommercielle aktiviteter i Kina.
- Danish-Chinese Business Forum er en uafhængig, executive non-profit organisation der som den eneste netværksorganisation har modtaget officiel anerkendelse fra både dansk og kinesisk side
- Netværket vokser stadig og tæller i dag mere end 500 ledere fra mere end 140 medlemsorganisationer, herunder både små og store virksomheder, såvel som regioner, kommuner og hovedparten af danmarks største uddannelsesinstitutioner.
Netværksarbejdet hviler på fire grundsøjler:
- a) 8 -10 netværksmøder for medlemmerne årligt
- b) Arbejdsgrupper som har til formål at drage nytte af netværkssynergier mellem medlemmer med sammenfaldende interesser indenfor forretningsområder og/eller brancher. Arbejdet i grupperne er målrettet og problem-orienteret.
- c) Modtagelse af kinesiske delegationer på højt niveau
- d) Videnbank som indeholder mere end 40 emner relateret til erhvervsaktiviteter og handel med Kina, hvor over 185 executives stiller deres viden og erfaring til rådighed for hinanden.
- Netværkets aktiviteter spænder over en bred vifte af temaer, så som Eksport til Kina, Sourcing & Import fra Kina, Produktion i Kina, R&D i Kina, B2C og Retail i Kina, B2B afsætning i Kina, Etablering af datterselskab i Kina, såvel som Uddannelse, HR, Finansielle og Juridiske problemstillinger man som dansk virksomhed eller organisation kan møde i Kina.
- Danish-Chinese Business Forum har desuden indgået en samarbejdsaftale med Danish Chamber of Commerce in China (DCCC) med henblik på at inddrage de danske datterselskaber i Kina i netværket
- I oktober 2006 påtog HKH Prinsgemalen sig opgaven som protektor for Danish-Chinese Business Forum
Du kan læse mere om netværkets aktiviteter på den engelsk-sprogede hjemmeside www.dcbf.dk, eller tage kontakt til sekretariatet på tlf. 3332 9778 eller e-mail info@dcbf.dk |